Hvad kan man med netværk?

I sidste uge skrev jeg om, at iværksættere som regel har brug for penge. Og for at få fat på penge, skal man bruge et netværk. Men hvordan får man opbygget sit netværk? Jeg vil fortælle historien om, hvordan jeg fik min første kunde.

November 2012 startede jeg som selvstændig. Jeg havde en liste over mulige kunder og begyndte meget nervøst at ringe op til dem. Det gik relativ hurtigt op for mig, at kanvassalg ikke blev min stærke side. Mine kompetencer tilhører en meget lille niche. Nemlig at lave EU regnskaber for forskere, som har modtaget udviklingsmidler fra EU. Det er ikke særligt mange, der har en baggrund som revisor, der har specialiseret sig inden for denne type EU regnskaber.

Men hvordan får man lige forklaret potentielle kunder det? Og hvorfor skulle de tro én? Jeg besluttede mig for at lave et arrangement, hvor jeg kunne invitere potentielle kunder til at høre om de komplicerede regler. Næste spørgsmål meldte sig straks. Men hvorfor skulle de komme for at høre mig?

Jeg fik ret hurtigt taget kontakt til nogle af de største organisationer i Danmark. Styrelsen for Forskning og innovation synes, det var en god idé at lave noget specielt for virksomheder. Et af Danmarks største revisionshuse var også interesseret i at fortælle hvilken service, de havde på EU området, og det samme havde et af Danmarks største advokathuse. Jeg fik fat på en grafiker, og en fin invitation var nu klar til at blive sendt rundt.

Pludselig var det meget nemmere at ringe rundt til folk. De ville nemlig gerne modtage en gratis invitation til en event, som havde deres interesse. Jeg sendte straks omkring 100 invitationer frem. Ud af dem dukkede der ca. 25 op blandt 30 tilmeldte. Og ud af de 25 fik jeg én fast kunde.

Efterfølgende har jeg holdt er par arrangementer i 2013, og jeg må indrømme, at selvom jeg gør det helt uden at få en krone for det, synes jeg virkelig, at det er sjovt at arrangere.

Nu her efter et år er antallet steget fra omkring 30 til 100 tilmeldte.

Fredag den 23. maj afholder jeg mit første arrangement i samarbejde med Deloitte i 2014. Det er langt det største, jeg nogensinde har givet mig i kast med. Og nogle af Danmarks førende iværksættere kommer for at støtte arrangementet. For et år siden troede jeg aldrig at ville få denne mulighed. Men at holde fokus på det jeg kan har gjort, at de kunder, jeg får, også kan se, at de modtager mere end bare EU rådgivning. De får selv et udvidet netværk.

På fredag løfter jeg sløret for fremtidige netværksplaner, og i næste uge vil jeg dele alle detaljerne med jer. Hvis man selv er iværksætter, eller går med tankerne om at blive det, er man velkommen til at kontakte mig og dermed blive inviteret til fremtidige arrangementer og netværksevents.

Et godt netværk er alfa og omega for vidensiværksættere.

Både nationalt og globalt har man politisk meget fokus på vidensiværksættere, og man investerer derfor massivt i dem både i Danmark og i udlandet. Fælles for investeringerne er dog, at man ikke ved, om investeringerne bærer frugt. Man håber bare. En vidensiværksætter er for eksempel en forsker, der har opfundet et produkt. At være vidensiværksætter er ofte meget omkostningstungt sammenlignet med at være almindelig iværksætter.

Det koster nemlig mange penge at forske og udvikle, før man overhovedet har et produkt, man kan sælge. Derfor er tanken om, at staterne støtter disse iværksættere også som udgangspunkt en god idé. Konkurrencen om at sælge viden i fremtiden bliver nemlig kun større. Har man større interesse for at dykke ned i de lande, der i øjeblikket fører, skal man rette blikket mod Israel, USA, Singapore, Hong Kong og Schweiz.

Denne blog kommer dog ikke til at handle om de andre lande, men om hvilke behov disse iværksættere generelt har, og hvad der skal til for at gøde deres jord. Hvad snakker alle iværksættere om? Penge. Hvordan får vi adgang til midler? Der er flere forskellige metoder. Man kan starte en lille ”købmandsforretning” og langsomt opspare midlerne til at udvikle. Man kan låne pengene. Man kan få investorer. Man kan fokusere meget på salg. Og man kan sågar søge pengene i offentlige puljer betalt af fælleskassen. Men hvad har alt dette til fælles? Mit bud er netværk.

Vil du gerne minimere risikoen ved at få midler og har derfor taget en strategisk beslutning om at søge offentlige midler, kommer man ikke uden om at kende de rigtige mennesker. Man skal nemlig ofte indgå i et offentligt/privat samarbejde og søge midlerne fælles. Vil du derimod have gang i salget, skal du vide hvordan du får fat i dine kunder. Er din kunde for eksempel IKEA, skal du have fat i en beslutningsansvarlig for at kunne afsætte produktet. Og hvordan gør man lige det? Jeg kan næsten garantere at du ikke får et svar ved at skrive tilinfo@ikea.com(link sends e-mail).

Ønskes der investorer, er det straks mere besværligt. Her skal du for det første kunne komme med en ordentlig præsentation. Du skal have totalt styr på forretningsplanen, og ofte skal man kende nogen, som kan introducere en. Og fejler man første gang, kan døren være lukket for evigt. I forhold til købmandsforretningen er du meget afhængig af dit personlige netværk, tålmodighed og god kundepleje. Hvad skal du gøre for at udvide kundeporteføljen? Hvem skal anbefale mig? Hvordan kommer jeg i kontakt med endnu flere kunder?

Derfor er netværk det allervigtigste bindeled mellem vidensiværksætter og midler, uanset hvilken model du vælger. Og derfor kan det være svært for staten at skabe dette bindeled, da det nogle gange er mere held end forstand, om udvikleren tilfældigvis har det rigtige netværk eller har mulighed for at få det.

Det, jeg blandt andet arbejder på, er at sætte forskere i kontakt med det rigtige bindeled i deres forretningsmodel. Derfor laver jeg arrangementer for vidensiværksættere, hvor det er muligt at netværke med Danmarks absolut topvidensiværksættere. Det første arrangement i 2014 er i samarbejde med Deloitte den 23. maj 2014. Der vil sløret også blive løftet for fremtidige arrangementer.

Venlig hilsen

Christina Yoon

(Illustration: David Vignoni)